
Tangohøjskole i Buenos Aires
Kommende Tangohøjskoler i Buenos Aires:
TANGOHØJSKOLE VOL. 19: FRA D. 29. JANUAR - 10. FEBRUAR 2027 TILMELDING ÅBEN
Programmet er tilrettelagt over 12 dage.
Programmet veksler mellem dage med et intensivt undervisningsprogram og dage med mindre eller helt uden program. De dage, hvor der er intensivt program, er der fælles morgenmad og aftensmad.
De øvrige dage står deltagerne selv for forplejning. Der er køkken i alle lejligheder og adgang til køkken i ground floor. Der er supermarkeder rundt om hjørnet, men også et meget spændende café- og restaurantionsmiljø i nabolaget, som gør det nemt at få noget at spise.
I januar og februar er det sommer i Buenos Aires med temperaturer mellem 25-35 grader.
DET FÅR DU
- 5 privattimer
- 2 klasser i tangomusikalitet
- 2 maestro-teknikklasser
- 2 maestro-gruppeklasser med danseassistenter
- 8 practicas med danseassistenter
- 1 changing-role-workshop
- 8 tangomøder med fokus på gruppedynamik, personlig udvikling, foredrag, samt undervisning i tangoens historie, sange og kultur.
- Guidede milongaudflugter (transport til og fra milongaer, samt entréer er ikke inkluderet)
- 2 guidede ture til aktuelle, kulturelle seværdigheder eller events (transport til og fra, samt eventuelle entréer er ikke inkluderet)
Derudover inkluderes:
- 12 nætter i delt eller eget værelse/lejlighed/suite
- Transfer ved ankomst og afrejse mellem lufthavnen og Luna Lila*)
- 7 morgenmad
- 8 aftensmad inkl. drikkevarer
- 2 opvasketjans
På dage uden program, kan du tage på opdagelse i byen på egen hånd. Vi hjælper dig med at finde gode steder at købe tangosko og tangotøj. Du kan tage undervisning ude på byens milongaer, tilkøbe ekstra privattimer og individuelle Rolfing sessioner.
Bemærk, at programmet ikke inkluderer flyrejsen til Buenos Aires. Deltagere på Tangohøjskole i Buenos Aires skal selv sørge for fly til lufthavnen i Buenos Aires. Herfra sørger vi for transfer til og fra Luna Lila.
*) Transfer angår udelukkende taxi mellem lufthavn og Luna Lila. Tangohøjskolens transfer service gælder ved ankomst op til 3 dage før højskolen. Ankommer man tidligere end 3 dage før højskolen, sørger man selv for transfer. Det er ikke muligt at blive boende på Luna Lila efter højskolen. Hør nærmere om dette ved infomøderne.
Vi opfordrer alle interesserede og nysgerrige til at deltage i infomøderne, som annonceres her på siden og på Facebook. Kontakt os hvis du gerne vil deltage i næste infomøde.
PRISER VOL. 18
Priserne afhænger af om du vil bo alene eller sammen med en anden. Ved tilmelding angiver du hvilken indkvartering du ønsker. Læs mere om indkvartering her
Pr. person i Ground Floor
v. 1 person
Pr. person i B-Flat
v. 1 person i et soveværelse
Pr. person i A-Suite
v. 2 personer
Pr. person i Groundfloor
v. 2 personer i et soveværelse
Kr. 16.500,-
+ 600 euro
Kr. 18.500,-
+ 600 euro
Kr. 17.500,-
+ 600 euro
Kr. 14.500,-
+ 600 euro

Forretningsbetingelser for Tangohøjskole vol. 19:
Ved betaling af depositum er tilmeldingen bindende. Depositummet tilbagebetales ikke, hvis tilmeldingen fortrydes. Depositummet tilbagebetales kun, hvis højskolen aflyses.
Når vi har 8 deltagere tilmeldt, bliver højskolen bekræftet. Vi anbefaler at afvente køb af flybilletter indtil dette er sket. Vi giver alle tilmeldte besked, når højskolen er bekræftet og herefter er deltagere forpligtet til at betale restbeløbet i kroner og euro.
Restbeløbet i kroner betales 1. oktober 2026. Restbeløbet i euro betales kontant d. 29. januar 2027, når højskolen starter.
Bemærk, at Tangohøjskolen i Buenos Aires ikke tilbyder afbestillingsforsikring. Vi anbefaler at forsikre sig gennem en anden udbyder.