
Tangohøjskole i Buenos Aires
Tangohøjskole i Bisserup vol. 4 (uge 28, sommeren 2026)
Efter 3 succesfulde Tangohøjskoler i Bisserup, har vi nu programmet klar til endnu en højskole i Bisserup fra. d. 6.-12. juli 2026.
Her kan du læse om Tangohøjskolen i Bisserup:
Tangohøjskolen i Bisserup er en miniudgave af Tangohøjskolen i Buenos Aires. Bisserup er en lille havneby, der kan matche Buenos Aires i charme og kunstnerisk inspiration. Vi har havn, strand, fjord og skove omkring os.
Ejendommen ”Fjordbakken” danner rammen om højskolen med sine 15 fint indrettede dobbeltværelser, alle med eget bad og toilet, de fleste med udsigt over fjorden, to fine dansesale, billardstue, dagligstue, solterrasse, udendørsarealer og 5 min. gang til havn, skov og strand.
Vi inviterer to argentinske tangopar, som på små hold af 5-6 par, skal undervise i tango, vals og milonga. Vi blander de to hold, når der undervises i changing roles og social tango. Men vigtigst af alt, så laver vi practicaen ”Las 6 Tandas”. Denne practica er en miniatureudgave af den populære practica på Tangohøjskolen i Buenos Aires, hvor de professionelle dansere deltager og danser med højskolens elever. På practicaen ”Las 6 tandas” får alle deltagere én tanda med én af lærerne. Desuden er der lagt én privattime til alle ind i programmet. Der er mulighed for at tage flere privattimer over ugen.
Højskolen gennemføres med min. 10 par og maks. 12 par. Man skal tilmelde sig med en partner, som man kan dele et dobbeltværelse med (værelserne har enten dobbeltseng eller to enkeltmandssenge). Det betyder at kurset sammensættes af lige mange mænd/førere og kvinder/følgere. Kurset er for jer, der allerede er i gang med at danse på et let øvet eller øvet niveau. Der er ikke undervisning for nybegyndere.
Kasper og Bjørg er – ligesom i Buenos Aires - jeres værter, som står for det organisatoriske, for fællesskabet og for maden. Vi serverer 3 måltider om dagen plus kaffe/te. Der er overkommelige højskoleagtige praktiske opgaver til alle deltagere, såsom at dække borde og vaske op.
Stine Engen er ligesom i Buenos Aires vores medvært, underviser og musiker. Stine Engen er bandoneonista i det argentinske tangoorkester Andariega og Tangohøjskolens tætte samarbejdspartner i Buenos Aires. På højskolen i Bisserup underviser hun i dét som ligger ud over selve dansen, nemlig kulturen, musikken og sangene. Hun holder morgensamling, hvor hun introducerer sine Dangoer og andre syngbare tangoer fra vores egen tangohøjskolesanbog. Til fællessang akkompagnerer hun på sin bandoneon og hun står også for de øvrige musikalske indslag på højskolen.
Her kan du se billeder af Fjordbakken, værelser, Bisserup havn og strand samt vores dygtige undervisere
![]() Velkommen til Tangohøjskole i Bisserup | ![]() Udsigt over fjorden fra Fjordbakkens terrasse | ![]() Dobbeltværelse med dobbeltseng |
|---|---|---|
![]() Dobbeltværelse med 2 enkeltmandssenge | ![]() Alle værelser har eget badeværelse | ![]() Bisserup er en lille havneby midt i Smålandshavet |
![]() Der fiskes i Bisserup og vi skal spise den lokale økologiske Bisserup-ørred | ![]() Bisserup har smukke skove og en fin badestrand | ![]() Om vinteren er der mulighed for vinterbadning |
![]() Stine Engen underviser i tangoens kultur, historie og lyrik mm. | ![]() Aye og José underviser i tango, vals og milonga | ![]() Matias underviser sammen med Daniela Schulz i tango, vals og milonga |
![]() Kasper og Bjørg er højskolens værter |
PROGRAM - PRISER - TILMELDING
SE PROGRAMMET FOR VOL. 4 VED AT TRYKKE HER
Programmet indeholder:
2 tango gruppeklasser
1 valseklasse
1 milongaklasse
1 changing roles klasse
1 social dancing klasse
1 privattime
4 ”Practica Las 6 Tandas”
2 x practica
2 x tangomøder
5 morgensamlinger
3 x undervisning med Stine Engen
1 bål og pandekager
1 aften med sang og musik (medbring gerne instrument og højskolesangbog)
1 koncert/indslag med Stine
1 milonga med tangoshow
Undervisere på Vol. 4 (uge 28, 2026): Aye og José samt Matias og Daniela Schulz
Prisen på kr. 8.000 pr. deltager inkluderer dobbeltværelse (med dobbeltseng eller to enkeltmandssenge), eget bad, fuld forplejning, linned og håndklæder. Ved tilmelding til opkræves hele kursusgebyret. Prisen gælder indtil 31/12 2025. I 2060 stiger prisen da vi er pålagt at opkræve moms på tangoundervisning.
Tilmelding på mail til bjoergjohansen@outlook.dk.
Vi tilbyder ikke afbestillingsforsikring og opfordrer deltagerne til at tegne en hos en anden udbyder. Vi tager simple hensyn til fødevareallergier, men tilbyder ikke specialkost.
Ved spørgsmål skriv eller ring på tlf. 60199217












