THE TANGOHØJSKOLE TEAM

Jeres værter på højskolen er Bjørg Johansen, Stine Helkjær Engen og Kasper Ungstrup.   


Bjørg Johansen er forstanderinde og leder af Tangohøjskolen. Hun er kendt som højskolens "Mama", der sammensætter højskolens program og inviterer undervisere efter højeste standard. Sammen med Stine og Kasper sørge hun for at deltagerne omsluttes af en familiær stemning og et trygt og rummeligt læringsmiljø. Hun følger deltagerne tæt og sørger for at de får det bedste ud af deres ophold på Tangohøjskolen.  

Stine Helkjær Engen er vores kultur- og musikkoordinator. Hun er derboende musiker, som vil indføre os i den del tangoen, som ikke handler om dansen, nemlig musikken, sproget, kulturen og historien. Hun sammensætter tangohøjskolebogen, som vi bruger til fællessang, hun spiller for os på sin bandoneon og inddrager sit kæmpe netværk af musikere og kunstnere til stor glæde for Tangohøjskolens deltagere. 


Kasper Ungstrup er forstanderindens bedste halvdel og højskolens bedste forbillede for de mandlige deltagere. Han kender til de fleste af de forhindringer en mand er oppe imod, når han tager til Buenos Aires for at danse tango. Kasper har et godt øje for både at servicere og tage sig af højskolens deltagere rent praktisk, men også for at guide deltagerne til at udvide deres tangorum. 

Tangohøjskolens team sørger sammen for at højskoleånden holdes højt, så du får mest muligt ud af dit ophold og møde med Buenos Aires.

Kasper Ungstrup
Kasper Ungstrup har lært at danse tango på den meget intensive måde. Han var med på den første Tangohøjskole og været vidne til mange deltageres eventyr i Buenos Aires.
Stine Helkjær Engen
Stine Helkjær Engen er tangomusiker og oprindeligt fra Aalborg.
Hun kom til Buenos Aires som antropologistuderende på udveksling. Her indgik hun et skæbnesvangert forhold til en bandoneon og flyttede kort efter til byen, hvor hun nu bor på 8. år. Hun er velintegreret i det argentinske musikmiljø og spiller selv i tangoorkesteret Orquesta Tipica Andariega, som på sin årlige europaturné besøger de store byer i Danmark.
Forstanderinde
Bjørg Johansen er fra Næstved, forstanderinde på Institut for Liv, Læring & Lidenskab i København og initiativtageren bag Tangohøjskolen i Buenos Aires. Hun har mange ophold i Buenos Aires bag sig og mange erfaringer med at bruge byens stærke energi, som katalysator for personlig vækst.
Show More

© 2014 by Institut for Liv, Læring & Lidenskab

  • Facebook Black Round
  • Twitter Black Round
  • YouTube Black Round
  • Instagram Black Round
This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now