LUNA LILA - SÅDAN BOR VI

Tangohøjskolen startede op på Mundo Bolivar i San Telmo i 2014, men er i 2017 flyttet til Palermo, hvor vi har holdt højskole både i Luna Llena og Luna Lila. Tangohøjskole vol. 11 og 12 skal afholdes i Luna Lila. 

Luna Lila er et 8 etager højt tangohus, ejet af tyske Ricarda Siebold, som har boet i Buenos Aires og arbejdet med tango i mange år. Hun er selv tangodanser og ved hvad tangodansere har brug for i Buenos Aires og så har hun god smag i sin indretning af huset. 

Huset ligger i et roligt kvarter i bydelen Palermo Holywood i gåafstand fra Subten (undergrundsbanen), som kan bringe dig til centrum på ca. 25. min.

Ligeledes finder du skønne caféer, restauranter og Palermos berømte shopping i gåafstand. De bedste milongaer kan også nåes til fod eller med en kort taxi-tur.  

Huset er indrettet med fælles lounge, en stor dansesal i kælderen og 2 store fælles tagterrasser med parilla, havemøbler, solsenge og små opholdskroge. Da huset er højt, er der elevator, som bekvemt kan bringe dig fra kælder til kvist. 

Der er forskellige muligheder for indkvartering af mere simpel eller luksuriøs karakter:

Ground Floor består af 3 værelser, der hver kan bebos af 1-2 personer. Hvert værelse har eget badeværelse, men deles om gårdhaven og har adgang til det store fælles køkken og den nederste tagterrasse.

Værelserne har ventilator, ikke aircondition, men alle 3 værelser er kølige, da de ligger i bunden af huset. 

B-Flat er lejligheder på 1.-3. sal, som er indrettet med 2 soveværelser, som hver kan rumme 1-2 deltagere. Her deles man om badeværelse, køkken, stue og balkon til gården. Der er aircondition i soveværelserne.  

A-suite er Luna Lila's luksussuite med masser af plads til 1-2 deltagere. Der er et stort soveværelse, stort køkken/alrum, stort badeværelse med spa og stor balkon til gaden, hvor de store træer giver skygge. Der er aircondition i stue og soveværelse. 

Ønsker du at bo for dig selv, anbefales du at booke et værelse på Ground Floor eller et værelse i B-Flat, medmindre du er et luksusdyr, der naturligvis skal have en A-suite helt for dig selv. 

Er I to der gerne vil dele værelse, men have hver jeres seng, kan det lade sig gøre i B-Flat og A-suite. 

Er I kærester eller ægtefæller, der skal dele seng, kan alle løsninger anbefales, så her er det jeres budget, der bestemmer, hvor simpelt eller luksuriøst I vil bo. 


Ud fra deltagernes ønske om indkvarteringens karakter, samler vi gruppen i den nederste del af huset, således at vi kan mødes til fælles måltider i det store køkken i Ground Floor og den dertilhørende nederste tagterrasse. 

© 2014 by Institut for Liv, Læring & Lidenskab

  • Facebook Black Round
  • Twitter Black Round
  • YouTube Black Round
  • Instagram Black Round
This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now