top of page

TANGOUNDERVISNING

Det helt unikke ved Tangohøjskolen i Buenos Aires er det intensive tangoundervisningsprogram, som inkluderer en masse dygtige argentinske dansere og undervisere.

De 8 practicas, hvor der står professionelle dansere klar til at byde dig op til dans, er dét som ifølge vores deltagere giver "tangovinger" og en oplevelse af at få danset rigtig godt.

Undervisningsprogammet er sammensat af både Body Awareness, privattimer, practicas og masterclasses med inviterede maestros. Til Maestroklasserne danser alle deltagere med en professionel danser. Til undervisning i Body Awareness bytter vi roller eller deles om hinanden.

Du behøver ingen partner for at deltage på højskolen og principielt heller ingen forkundskaber i tango. Alle niveauer er velkomne. 

På højskolen eksperimenterer vi også med den modsatte rolle med det formål at skabe indsigt i vores partners oplevelse af dansen. 

 

Gennem de 8 Tangomøder ønsker vi at etablere et fælles læringsrum og opbygge den tryghed, som er nødvendig for at udvikle sig som menneske og danser. Tangomøderne vil også bruges til at undervise i tangoens historie, sangene og kulturen. 
 
 

I løbet af højskolens 2 ugers program får du:
- 2 gruppeklasser i Body Awareness
- 5 privattimer
- 2 maestro-tekniklasser
- 2 maestro-gruppeklasser med danse-assistenter
- 8 practicas med danse-assistenter

- 1 workshop i Changing Roles

- 8 Tango Møder med fokus på gruppedynamik, personlig udvikling, samt undervisning i tangoens historie, sange og kultur. 
 

Du kan tilkøbe flere privattimer eller gå ud på byens milongaer og tage flere workshops, hvis du ønsker mere undervisning.

 

På videoen her over kan du få en ide om, hvordan en gruppeklasse med Maestros fungerer, når deltagerne danser med professionelle dansere.

Maestros som har undervist på Tangohøjskolen i Buenos Aires

Et hav af professionelle dansere har undervist på Tangohøjskolen i Buenos Aires. Her er et lille udpluk...

bottom of page