top of page

PROGRAMMET

Tangohøjskole i Buenos Aires er et unikt tilbud til mennesker, der ønsker at fordybe sig i livet, gennem argentinsk tango. 
Det er en form for dannelsesrejse, hvor vi tager noget af det bedste, danske design, nemlig “højskole” og flytter det ind i Luna Lila's smukke verden af fortættet argentinsk atmosfære.

Her samler vi en gruppe mennesker med en fælles interesse for tango og personlig udvikling og bruger 2 uger på at fordybe os i dansen, musikken, sangene, sproget og kulturen. Vi giver de indre personlige dramaer lys og luft og vender tilbage en smule mere i live.  

 

Tangohøjskolen i Buenos Aires ønsker at være katalysator for nye erkendelser, for udveksling af erfaringer på tværs af kulturer og for at dele den simple glæde ved at udtrykke sig gennem dans og musik.

 

Siden første Tangohøjskole i 2014 har vi haft 12 hold og i alt 120 glade højskoleelever i Buenos Aires
bottom of page